Skip to content →

Episode 8 – Ann-Christine fra Valdemarsro.dk

Ann-Christine har gjort det mange af os drømmer om når vi halser ud af døren med ungerne på slæb, for at nå ind til kontoret for at nå et morgenmøde. Igennem sin blog, Valdemarsro.dk, har hun opbygget besøgstal der har betydet at hun kan leve af at skrive om sin hverdag og sine mange opskrifter. Det giver en hverdag med hjemmearbejdsplads og frihed til at bruge mere tid på familien og det hun brænder mest for.

Fra fritidsprojekt til levevej

Tilbage i 2007 startede hun bloggen Valdemarsro.dk i forbindelse med et udenlandsophold. Bloggen var tænkt som en dagbog hvor venner og familie kunne følge med. Med tiden tog skriveriet fart og besøgstallene på sitet, voksede stødt så hun begyndte at kunne tage betaling for at vise reklamer.

Idag har bloggen omkring 400.000 brugere om måneden, der er tilknyttet en webshop og Ann-Christine kan kalde sig forfatter til bogen “Opskrifter og små glimt af hverdagslykke“, men vigtigst af alt, hun kan leve af at skrive på bloggen, med al den frihed det giver.

Mere familietid i hverdagen med hjemmearbejdsplads

En af de væsentligste årsager til at jeg godt kunne tænke mig at tage en snak med Ann-Christine var at høre mere om, hvordan hverdagen er når man er blogger og kan klare sit arbejde hjemmefra. Hvilke fordele og hvilke udfordringer er der ved at arbejde hjemmefra og være sin egen chef?

Det kommer nok ikke overraskende at en af de væsentligste fordele er, at der er væsentligt mere tid til familien. Netop fordi bloggen handler om familiens hverdag, giver det også mange muligheder for at gøre arbejdet med bloggen til en del af familiens hverdag. Bl.a. er arbejdet med nye opskrifter en del af familiens madplan, så rutinen omkring aftensmaden leverer indhold til kommende blogindlæg.

En af Ann-Christines målsætninger er da også at reducere sin tid foran computeren. Målsætningen er 2-3 timer dagligt, men der er hun ikke helt endnu.

Med familie på rejse i Asien

En anden ting som mange børnefamilier sikkert drømmer om i perioder er, at kunne trække stikket og tage ud for at opleve verden sammen. Lige netop den drøm havde Ann-Christine muligheden for at udleve sammen med familien, fordi bloggen kunne vedligeholdes fra hvor som helst – bare der var wifi.

Og netop erfaringerne med at tage beslutningen om at trække stikket og rejse ud, var også noget jeg gerne vil høre mere om. Hvordan forbereder man sig til rejsen? Hvordan finder man pengene i et stramt børnefamiliebudget? Og hvilken værdi giver det så en familie at tage ud og tage sig tid til hinanden?

Work/Life balance sweetspot

Som I nok vil kunne høre på vores snak. Så har Ann-Christine både ambitioner for sin forretning, men også for sit familieliv. Lige så vel som der bliver sat mål for bloggen, sætter hun sig også målsætninger for hvordan kun og hendes familie skal leve. Derfor er jeg også sikker på at du vil finde inspiration til din og dine families “daglige grind” i denne podcast.

Abonnér på My Daily Grind i Itunes

eller

 Download podcasten til din computer eller telefon

Anbefalinger fra podcasten

Tools

Øvrige links

Næste gæst

Boganbefalinger


The monk who sold his Ferrari af Robin Sharma

“Inspirer til nogle livsværdier og de rammer man sætter op for sit liv. Bøgerne gav mig lyst til at arbejde hen imod en tilværelse hvor arbejdsliv og privatliv fletter sig sammen.”

Køb bogen her som:
Paperback eller hardback
Kindle
Lydbog

 


4 hour work week af Tim Ferris

“Har givet mig god inspiration til hvordan jeg kan leve mit liv, hvad jeg kan skære væk, hvad jeg kan outsource og hvordan jeg skal prioritere min tid.”

Køb bogen her som:
Paperback eller hardback
Kindle
Lydbog


The leader who had no title af Robin Sharma

“Inspirer til nogle livsværdier og de rammer man sætter op for sit liv. Bøgerne gav mig lyst til at arbejde hen imod en tilværelse hvor arbejdsliv og privatliv fletter sig sammen.”

Køb bogen her som:
Paperback eller hardback
Kindle
Lydbog


Rich dad poor dad af Robert T Kiyosaki

“Har inspireret mig til ikke at gå på kompromis med frihed frem for økonomi”

Køb bogen her som:
Paperback eller hardback
Kindle
Lydbog

Published in Podcasts

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *